Spring til indhold
Dansk
FindSafetyShoes

Om indekset

FindSafetyShoes samler producenternes egne data om sikkerhedssko ét sted, så du kan sammenligne vægt, klasse og beskyttelse på tværs af mærker.

Hvem står bag

Indekset udgives af Bullitt Ventures ApS (Anton Hoelstad), et dansk selskab der rådgiver virksomheder om annoncering på Google. Et af selskaberne vi rådgiver, er Airtox Industries A/S, som laver sikkerhedssko under mærkerne Airtox og NOKNOK. Selskabets ejerkreds står også bag mærket HKSDK. Det skal du vide, når du læser videre, og derfor står det også nederst på hver eneste side.

Ingen producent har betalt for at stå i indekset, og ingen kan betale sig til en bedre placering. Der er ingen affiliate-links: vi tjener ingenting på, at du klikker videre til en forhandler.

Hvor data kommer fra

Hver model i indekset er bygget af producentens egne oplysninger: produktsider, datablade og EU-overensstemmelseserklæringer. Ved hver model står kilderne, og datoen de er hentet. Er et felt ikke oplyst af producenten, skriver vi «ikke oplyst» i stedet for at gætte.

Sådan sammenligner vi

  • Vægt er producentens egen opgivelse og gælder den størrelse, der står ved. En sko i størrelse 42 vejer mindre end den samme sko i størrelse 45, så vægte i forskellige størrelser kan ikke sammenlignes direkte. Vi skriver altid størrelsen ved, og vi blander ikke vægt pr. sko og vægt pr. par i samme liste.
  • Sikkerhedsklassen er den, producenten har fået certificeret efter EN ISO 20345. Hvor vi kender standardens udgave (2011 eller 2022), står den ved, fordi klasserne ikke betyder helt det samme i de to udgaver.
  • Rækkefølgen i lister følger de data der står i tabellen, typisk vægt. Den er aldrig redigeret i hånden.

Fejl og rettelser

Producenter ændrer modeller, og vi kan tage fejl. Finder du en fejl, så skriv til mail@antonhoelstad.dk med modellens navn og en kilde, så retter vi det.